Projekter
Et gammelt træskib som "Karen-Marie" et et endeløst projekt. For mange mennesker vil et træskib være forbundet med uoverskuelighed og ofte ende med ikke at komme på søen og sejle... Sådan er vi ikke stillet med skibet, idet vi fra starten har prioriteret sejlads og aldrig taget hul på større projekter end vi har kunnet håndtere.
Her kommer en række eksempler på hvad vi påtænker at gå igang med.
Beddingstur 2024 - Påske
Hvert år sin planlagte tur på bedding... Det er årets "serviceftersyn" af skibet, dette foregår på land... På beddingen. I påsken 2024, sejler vi skibet til Sjællands Odde / Havnebyen.
I Hovedtræk, så vaskes bund og fribord ned, skaller skrabes af, der kommer skibstømrer forbi og gennemgår bunden. Der skiftes træ om nødvendigt (man ved det fra forrige år). Der tjekkes søventiler, skrueaksel og zinkanoder. Vi holder højt humør, spiser og drikker, medens høj musik er baggrund for stemningen..
Vi sætter pris på hjælp, med al fra det praktiske over den medbragte kaffe og kage.. Du kan være med...
Oprigning forår 2024
Hver sejlsæson kræver en del forarbejde. Vi rigger skibet ned for vinteren og har gennem vinteren vedligeholdt skibets rig. Oprigningen er ganske simpelt at få bomme, fald, skøder, og sejl på plads på skibet. Vi plejer at bruge en weekend på det, eller forårs aftner på det.
Du kan være med - det er en god måde at lære skibet og hinanden på.
Skandæk - Watterbord og lønning
Vinteren 2022-23, fik vi lavet en større reperation af bagbord bov, hvor 3 øversta plankegange, judasøre, 5 støtter og skandæk/watterbord, lønning og skanseklædning blev skiftet. Det projekt er ikke ført til ende, hvorfor bb skandæk og Watterbord skal fortsættes agterud i løbet af 2024. Det er et projekt vi selv laver, hvor skibets unge skipper Oskar Hurup, er primus motor. Den unge mand er bådbyggerlærling og kender vores skib bedre end alle andre.
Du kan være med til arbejdet.
Dæk - gennemgang og renovering
Skibets dæk er træt og ikke helt tæt mere. Inden for de næste par år, skal dækket være skiftet, hvilket nok kommer til at ske under vinterens overdækning 24 -25. Opgaven griber ind i væsentlige tanker vi har omkring skibets indretning på dæk, hvorfor forkahyt og styrhusete konstruktion er under overvejelser.... dog er det væsentligt med tæt dæk. Du kan være med til opgaven ... og måske med ideer.